Torreveija-København 01.06.24-01.08.24
Efter et vellykket togt fra København til Ceuta henover sommeren 22, og rundtur i Middelhavet omkring Mallorca i 23, skal Bellamar nu sejles retur til Danmark med afgang fra Torreveija i Spanien omkring den 1. juni 2024. Den foreløbige sejlplan lyder: Torreveija-Cadiz-Cascais-A Coruna-Brest-Belgien-Kielerkanalen-København. Forventet sejltid ca. 2 måneder og dermed ankomst i København omkring primo august 24. En detaljeret sejlplan tilstræbes tilvejebragt i samråd med skibets gaster.