Vi afgik fra Cadiz efter nogle dages ophold, men der blev tid til at se byen, samt udskifte et utæt udstødningsrør som samtidighed er afgangsrør fra motorens kølevand. Skipper nåede også at møde et længe savnet vennepar, John og Britta, som tilfældigvis/heldigvis også var i byen, mens vi gjorde ophold. Der var godt at få genoprettet kontakten. Skipper og frue, glæder sig til at se dem i Snekkersten, når dette togt er overstået.
Den 6. juni blev kursen sat mod Lissabon, en strækning på 250 SM, og godt 2 døgns sejlads. Undervejs slap vi for de berygtede spækhuggere, men blev beriget af enorme stimer sardiner samt selvfølgelig mange delfiner, som fulgte os undervejs. Vi ankom til Lissabon efter 250 SM og godt 2 døgns sejlads. Skipper havde travlt med at finde reservedele, få påfyldt gas på de tomme gasflasker, mens besætningen tog byen i nærmere besigtigelse. Skipper har sin nevø og familie boende tæt på Lissabon, så det blev også til at dejligt gensyn. Tak for at lån af vaskemaskine Peter og Cathrine.
Derefter gik turen videre til Porto. Hele besætningen er enige om, at Porto lægger stor afstand til Lissabon, som destination for et storbyophold i Portugal. Byen ligger på begge sider af Douro-flodens udmunding. Byen krydses over en gangbro tegnet af Eiffel, som også har tegnede Eiffeltårnet i Paris. Her måtte der naturligvis indtages et fælles restaurantmåltid, hvor grillstegte sardiner indtog en absolut hovedrolle.
Efter nogle dage satte vi kursen mod A Coruna. Et knudepunkt for sejlere i Galicien, der afventer gunstig vejrudsigt, før Biscayen krydses. Vi havde nærstuderet flere online formidlere af vejrudsigter da vi stævnede ud fra A Coruna den 20. juni. Fælles for alle vejrudsigterne var, at det ville blæse op efter et døgn, ligesom vi ville blive mødt med regn. Inden afrejse spurgte Nina, hvad det er der gør Biscayen så mytologisk. Det fik vi at opleve et døgns tid senere.
Den ventede maximale vindhastighed blev ikke 11 m/sek, med vindstød på 15 m/sek,, eller mellem hård vin og stiv kuling. Næ, her skulle besætningens kompetencer i hårdvejrsejlads afprøves. Middelvinden kom op på stiv kuling, eller 15m/sek og vindstød op til hård kuling, med en hastighed op til 19-20m/sek. Der var voldsomt at skulle bjerge sejl på dækket under sådanne vejrforhold. Sikkerhedsline og livlinerne blev taget i anvendelse og holdt. Efter en rum tid var det rebede storsejl bjerget, genoaen trukket ind, så der udelukket blev sejlet for stormfok. Efter godt 24 timer faldt vinden til det forventede, og endda så meget på de sidste 12 timer, at her gjorde Bellamars stabile Nanni motor, det sidste stykke arbejde, inden vi kunne lægge til i Brest efter at have aflagt en sejlads over Europas berygtede havbugt mellem Frankrig og Spanien, hvor havdybden over lange stræk, er på mere end 4500 m. En strækning på godt 350 sm og 72 timers sejlads var tilbagelagt, da vi fortøjrede i Brest.
Her ligger vi nu og afventer udskiftning i besætningen.
Besætningens andet mandlige islæt, udover Skipper, gasten Sverre, sejlerinstruktør, svæveflyver og sejler, alt sammen som fritidsaktivitet ved siden af drift af egen virksomhed, var prædestineret til at skulle afmønstre efter ankomst til Brest. Besætningen og Skipper retter hermed en stor tak til Sverre for hans signifikante bidrag til togtets gennemførelse til Brest. Ingen tvivl, Besætning og Skipper siger hermed tak for alt. Vi har alle lært af dine enestående kompetencer ud i sejlads.
Uden sammenligning i øvrigt, så ser besætning og Skipper frem til morgendagens næste påmønstring; nemlig skibsreder Lars og bror til Skipper samt Esper, der sejler med på resten af togtet til København. Første ”ben”, er afsejling fra Brest mod Nieuwpoort i Belgien. En sejlads på godt 400 sm planlagt til en varighed på godt 3,5 døgn op igennem den Engelske Kanal, spækket med vindmøller og erhvervstrafik.
