Vi havde planlagt en længere ophold i Tanger for at give os tid til at få byen ”ind under huden”, og nu hvor det kun var Ilse og John der udgjorde besætningen, kunne Tanger tages under nærmere udforskning.

Tanger er beliggende i synlig afstand til Spanien, Gibraltar og omvendt. Historisk har byen været forvaltet af såvel portugisere, spaniere, franskmænd og englændere, før den i 1956 kom under marokkansk selvstændighed. I årene 1923-56 havde Tanger status af internationalt finans- og bankcentrum, hvor en række af datidens europæiske og amerikanske banker havde filialer.
Tangers internationale status tiltrak mange udenlandske kunstnere, og perioden fra 1923-56 var Tanger præget af pengerigelighed, med hvad der dertil følger.

Efter 1956 overgik Tanger til den Marokkanske stats selvstændighed, ligesom den øvrige del af Marokko, som vi kender det i dag. Fra år 2000 har Marokko satset stort på turismeindustrien, især i den på det tidspunkt forsømte nordlige del af landet, som indbefatter regionen Tanger-Tetouan. I dag har Tanger en ny og stor marina, og der satses bl.a. på konferenceturisme i fremtiden. Afstanden til Spanien er kort, og Gibraltarstrædet krydses mange gange dagligt af færger, mellem Tanger og Spanien.

Vi havde fornøjelsen af at blive ”dus med byen”. Slentre i Medinaen, købe ind i Souken, med et kæmpe fiskemarked. Tanger er en by der kan anbefales, men ankommer man som os i egen båd, så skal man være indstillet på en tung og administrativ indklareringsprocedure og toldbehandling, både ved ankomst og afrejse.

Efter godt 20 dage, besluttede vi os for at ”rykke” til Ceuta, en spansk enklave godt 25 sømil øst for Tanger. Det var første gang at besætningen kun bestod af John og Ilse. Afrejsen skulle times, så vi var sikre på vestenvind og med beskeden vindstyrke. Desuden skulle vores drone, som var i forvaring hos toldvæsenet afhentes. Dette blev klaret på dagen, og vi kunne sætte kurs mod Ceuta den 17. august.

Det blev en fin og flot kystsejlads, hvor der skulle holdes behørigt øje med erhvervstrafik, og mange meget små fiskefartøjer. Vi ankom til Ceuta sidst på eftermiddagen, men fik først anvist vores plads kl: 22.00. Pladsen skulle anløbes i buldermørke, og med agter til broen. Det var nok togtets mest udfordrende havnemanøvre….., men vi kom på plads.

Ceuta er en lille spansk enklave med nære relationer såvel til Marokko og i sagens natur til fastlands Spanien. Det er en noget speciel oplevelse inden for få timers sejlads at komme fra Marokkos arabiske kultur til den spanske kultur, med fortovscafeer og europæisk arkitektur.
Ceuta har en særlig økonomisk status i den spanske forfatning, hvorfor enklaven bl.a. er fritaget for moms, ligesom der kan handles toldfrit. Det sidste skaber en betydelig økonomisk samkvem med indbyggerne i det nordlige Marokko og fastlands Spanien.

Oprindeligt havde vi planlagt at Bellamar skulle på bedding i Marina Smir på den marrokanske side af Ceuta, men efter nærmere overvejelser undersøgte vi om det kunne lade sig gøre i Ceuta.

Det lykkedes. Så Bellamar blev den 1. september sejlet til Med-Gate, Ceutas dominerende skibsværft, som servicerer lystbåde og som har plads til både på land.

Efter mere end 3 måneders sejlads og mere end 2200 sømil sejlads fra København til Ceuta er Bellamar nu gode hænder hos  Med-Gate i Ceuta. En sejlads der har været fantastisk med al slags vejr. En sejlads med enestående gaster, datter, svigersøn og børnebørn undervejs. En sejlads der har givet skipper og fruen mange sømil i ”søfartsbogen”. Der er gode minder at tænke tilbage på, i den mørke tid der venter.

Togtet i 2023 er planlagt til at gå til de Baleariske Øer, Ibiza, Mallorca og Menorca, med afgang slut juni fra Ceuta op langs den spanske solkyst. Til dette togt søger vi gaster i lighed med togtet fra København. Detailplanlægningen af togtet i 23 følger i efteråret.