Ilse ankom til Cascais fra Bargemon den 2. juli og samme aften kunne vi spise en hyggelig middag sammen med supergasterne Jesper og Morten. Det var en aften med mange sjove og morsomme fortællinger om livet om bord fra København til Cascais. Dagen efter skulle Carlo, det yngste barnebarn, afhentes i Lissabon lufthavn. Carlo havde rejst alene fra Kastrup. Samme dag var Mette, Jespers hustru, kommet til Cascais, og igen havde vi en hyggelig aften på Bellamar sammen med Jesper og Mette, som skulle fortsætte ferien sammen i Cascais i den tilstødende uge.
Dagen efter lagde vi til for anker i Cascais bugten, og transport til og fra Bellamar, foregik naturligvis i gummibåd. Et nødvendigt transportmiddel, hvis ikke man vil betale dyre havnepenge.
I Cascias bor nevø Peter, med familien Cathrine og datteren Sara. Peters søster, Pia, kæresten Roberto og deres voksne døtre og sønner med kærester holdt ferie i Peter og Cathrine skønne ”hacienda”, så vi mødtes der til Sangria og poolstemning. Skønt for Carlo og os at nyde familiens samvær.
Dagen efter blev Peters og Pias døtre og kærester, sammen med Peter og Cathrine afhentet i gummibåd i Cascais bugten, så vi sammen kunne sejle til Lissabon, og senere mødes med resten af familierne i midtbyen. Lissabon er en fantastisk spændende by, med vildt ”Nightlife”. Klart en by der kan anbefales at besøge. Og en by med billige havne. Vi lå i Doca de Alcantara, med udsigt til den 40 meter høje røde bro, der krydser floden Tejo, ved indsejling til Lissabon.
Efter nogle dage i Lissabon, gik turen tilbage til Cascais bugten, hvor den lille besætning, Carlo, Ilse og John, afventede Carlos forældre, Sidsel og Andreas og søster, Liva, med hvem vi havde planlagt en sejlads fra Cascais til Vilamoura på Algarvekysten.
Den 16. juli blev Carlo forenet med sin søster og forældre, og vi, 3 generationer, kunne nu sammen afgå den 19. juli fra Cascais med endemålet Vilamoura på Algarvekysten. Et togt vi havde afsat 5 dage til.
Det var første togt i fremmede omgivelser med datter, svigersøn og børnebørn, så vi alle sammen var naturligvis spændte på, hvordan det skulle gå. Første ”ben” var en sejlads på 10 timer fra Cascais til havnen i Sines, en inferiør havn midt på Portugals Atlanterhavnskyst. Vi ankom under aftenen, og på trods af klassisk stærk aftenbrise, der kendetegner området, fik vi fortøjret Bellamar ved fælles hjælp og håndkraft.
Tidligt dagen efter afgik vi fra Sines, med kurs mod Enseada de Belize, en for os ukendt bugt, hvor vi havde planlagt at ligge for anker, inden vi dagen efter skulle ankomme til vores havneplads i Lagos. Det blev en af de helt store oplevelser. Da vi efter 9 timers sejlads rundede Portugals sydligste punkt, med indsejling til Algarvekysten, kunne vi kaste anker i Enseada de Belize. En fantastik smuk bugt med den fineste sandstrand. Undervejs blev vi også mødt af en flok delfiner, som løftede den ellers fantastiske stemning på båden til nye højder. I Enseada de Belize kunne vi nyde en smuk stjernenat. Dagen efter blev gummibåden sat i vandet, og vi kunne gå i land på dette smukke sted. Et sted som ligger som en oase på Algarves, ellers velbesøgte kyststrækning.
Herefter fortsatte sejladsen til Lagos, en charmerende, men også velbesøgt by, med mange turister og det som følger med masseturismen. Her lå vi i 2 dage, for at tage den sidste sejlads sammen, i denne omgang, til Vilamoura. Et turistressort beliggende i fordelagtig afstand til Faro, med sin internationale lufthavn.
Den 24. juli var der afsked med den lille familie. Alle synes det havde været en stor oplevelse. Skipper og 1.ste styrkvinde, er mere end fornøjet med at den lille familie er klar til at gentage succesen, når vi i 2023 ligger kursen til de Baleariske Øer.
