Villamoura-Cadiz-Tanger 25.07.22-02.08.22

Dagen efter Sidsel, Andreas og børnebørnene var afmønstret for at fortsætte sommerferien i Bargemon, ankom Ariel og Franco. Begge argentinere, men arbejdende i hhv. Danmark og Tyskland. Begge gutter kom oprindeligt til Danmark for flere år siden, og søgte ansættelse i Apartmentincopenhagen (AiC), på et specielt ”holiday/working visa”, som inden Covid gav sydamerikanere fra hhv. Argentina og Chile ret til at tage midlertidigt arbejdsophold i DK. Ariel har siden fået spansk statsborgerskab, og Franco har arbejds-og opholdstilladelse i Tyskland. Vi har bevaret kontakten, og da begge hørte om vores rejse med Bellamar, meldte de sig som gaster på turen fra Villamoura til Tanger.

Vi afgik fra Villiamoura den 26. juli med kurs mod Mazagon, en beskeden spansk by, med en mindre havn, som der blot skulle overnattes i, inden turen dagen efter fortsatte til Cadiz. Turen strakte sig over 10 timer, og farvandet er domineret af fiskenet, der skulle holdes nøje øje med.

Næste dag forlod vi Magazon kl: 08.00, og vi havde igen en 10-12 timers sejlads til Cadiz. På denne tur blev vi beriget med delfin show igen. En dejlig oplevelse. Undervejs fik Franco optaget én flot dronefilm af Bellamar. Hen på aftenen ankom vi til Marina America i Cadiz. Igen en beskeden havn i gåafstand til Cadiz midtby.

Cadiz er en fantastisk charmerende by, der varmt kan anbefales. Byens oprindelse menes at være grundlagt for mere end 1000 år før vores tidsregning. Byen er beliggende på spidsen af en lang tange. Den er omgivet af flotte strande, med et fantastisk byliv, med fiske og grøntmarked. Det falder en ganske let at slå ind på spaniernes livsnyderkultur i denne del af Andalusien. Vi tilbragte 3 dage i denne dejlige by, inden dette togts sidste ”ben”, skulle sejles fra Cadiz til Tanger i Marokko.

Vejrudsigten var behørigt tjekket forud for afrejse, og der var varslet frisk vind hen over Gibraltarstrædet. John måtte håndstyre i den stærke vind. Også fordi der i strædet er betydelig erhvervstrafik, der skulle tages højde for. Undervejs blev vi ramt af pæne søer, der kom ind over båden, men besætningen var forberedt, og efter 11 timers sejlads kunne vi indklarere i ”Tanya Bay Marina International”. En relativt nyanlagt havn i Tanger.

Indklareringen skulle vise sig at blive mere bøvlet end forventet: Allerførst skulle besætningen have kontrolleret Coronapas. Derefter skulle vi indrejseregistreres med papirarbejde og stempler i vores pas. Afslutningsvis skulle toldvæsenet om bord og tjekke om vi måtte have ting og sager om bord, der skulle fortoldes. Vi havde naturligvis frekventeret de relevante kilder for at være sikre på, at vi ikke havde mere vin og andet med, end det tilladte. Men, men, men. Det viste sig, at droner til privat brug  ikke er tilladt i Marokko. Dem havde vi 2 af, så der skulle så bruges meeeget laaang tid og papirarbejde, for at få disse droner registreret og forvaret hos toldvæsenet, inden vi 4 timer efter ankomst, kunne lægge til på vores havneplads.

Derefter kunne vi gå i Tangers Medina og nyde et velfortjent måltid og krybe til køjs i vores køjer kl: 02.00 på natten. Det havde været en meget lang dag…

Nu er vi så i Tanger, som skal udforskes den kommende måned. Ariel og Franco er rejst tilbage til deres respektive destinationer, og Franco fik sin beslaglagte drone udleveret i Tanger lufthavn, inden afgang til Barcelona.

Det har været både hyggeligt og berigende at have disse 2 unge mennesker ombord i 8 dage. Det har givet os en indsigt i hvilke livsvilkår unge fra Sydamerika er underlagt og hvordan mange veluddannede søger til Europa for at skabe sig en fremtid med job og indholdsrig tilværelse. Det er desværre langtfra givet i deres oprindelige hjemlande…